Forside Gå til hovedsite
 
Biogas kan fortrænge naturgas
 

Skal vi kopiere den svenske model og opgradere biogas til naturgas, eller skal vi lade biogassen blive fremtidens standard og nedgradere naturgas til biogas?

Af Torben Skøtt, Journalist

Med det seneste energiforlig er der lagt op til en tredobling af biogasproduktionen frem mod 2025, og dermed er der taget hul på debatten om, hvordan vi bedst anvender biogassen.

Den danske model
I Danmark anvendes to tredjedele af den samlede biogasproduktion til kraftvarme, mens den resterende del primært anvendes til opvarmning. Vi har således ingen tradition for at anvende biogassen til transport eller sende den ud på naturgasnettet, som det for eksempel sker i Sverige.

Ifølge Energistyrelsens biogasekspert, Søren Tafdrup, giver det god mening. Biogassen skal blot renses for svovlbrinte for at kunne anvendes på de naturgasfyrede kraftvarmeværker. Man undgår således en kostbar opgradering af brændværdien og det er ikke nødvendigt at komprimere gassen, når den blot skal anvendes i en stationær motor. Alt i alt sparer man formentlig mellem 1,50 og 2,00 kroner per kubikmeter gas ved at anvende biogassen til kraftvarme i stedet for at sende den ud på naturgasnettet eller bruge den i transportsektoren. Derfor bør biogassen fortsat reserveres til kraftvarme – i hvert fald i de næste 10 – 15 år. Først derefter kan der være behov for at finde nye anvendelsesmuligheder, vurderer styrelsen.

Mange af de landmandsgrupper, som står bag flere af de nye projekter er imidlertid skeptiske over for den strategi. De frygter at stå i en dårlig forhandlingsposition, når de kun har én aftager til gassen, og flere har derfor vendt blikket mod Sverige, hvor gassen næsten udelukkende anvendes til transport og i naturgasnettet.

Den svenske model
På et seminar om biogasforskning, som Energinet.dk og EUDP-sekretariatet i Energistyrelsen afviklede for nylig var der en livlig debat om, hvordan biogassen bedst kan udnyttes i et fremtidigt energisystem. I dag ligger den samlede biogasproduktion på cirka 4 PJ om året, men ifølge det seneste energiforlig skal der ske en tredobling af produktionen frem mod 2025.

I Sverige er der ikke mindre end 15.000 biler, som anvender en blanding af biogas og naturgas. Hovedparten er almindelige personbiler, men der findes også en del lastbiler og bybusser, som har valgt det miljøvenlige brændstof frem for diesel.

I 2007 blev der anvendt 53 millioner kubikmeter gas i transportsektoren, hvoraf 53 procent blev leveret af landets biogasanlæg. Til gengæld blev der stort set ikke produceret kraftvarme ved hjælp af biogas. Svensk elproduktion er i høj grad baseret på atomkraft og vandkraft, og afregningsprisen for el produceret på biogas har ganske enkelt været for lav til at økonomien kunne hænge sammen.

Til gengæld er der god økonomi i at lade bilerne køre på biogas eller bruge gassen som erstatning for naturgas. Biogas til transport er fritaget for afgifter, ligesom der heller ikke skal betales afgift, hvis gassen leveres ud på naturgasnettet og videre til en bestemt kunde et andet sted i landet.

For at det kan lade sig gøre, skal gassen først renses for svovl og kuldioxid. Der findes 35 sådanne opgraderingsanlæg, hvoraf hovedparten leverer gas til transportsektoren, mens en mindre del sender gassen ud på naturgasnettet.

Nedgrader naturgassen
For tiden falder den danske naturgasproduktion med 10% om året. Det betyder, at vi ikke længere vil være selvforsynende med naturgas fra Nordsøen om 8 – 10 år.

Naturgassen dækker i dag 191 PJ af det danske energiforbrug, mens biogassen som nævnt kun bidrager med 4 PJ. Selv med en tredobling af produktionen inden 2025 er der lang vej igen, før biogassen kan overtage naturgassen rolle i energiforsyningen, men alene i husdyrgødningen er der et potentiale på 40 PJ, og dertil kommer den mængde gas, der kan produceres på basis af energiafgrøder og forgasning af blandt andet halm og affald.

- Der er en kæmpe udfordring, men naturgasnettet er en potentiel distributionskanal for den fremtidige produktion af gas fra biomasse, sagde Jan K. Jensen fra Dansk Gasteknisk Center på seminariet om biogasforskning. Han lagde ikke skjul på, at der i dag er en betydelig interesse for at opgradere biogas til naturgas, men nævnte at man også kan vælge at gå den anden vej, at nedgradere naturgas så det bliver biogas, der sætter standarden.

– Det er muligt, at reservere dele af naturgasnettet til gas med en lavere brændværdi, så biogassen kan anvendes direkte og suppleres op med naturgas blandet med luft. Et sådant anlæg har vi faktisk haft i Revninge på Fyn, og det er område, som det er værd at tage op igen, sagde Jan K. Jensen.

Den store fordel ved den model er, at man derved undgår de meget betydelige omkostninger til drift og etablering af opgraderingsanlæg. Et anlæg, der kan behandle 300 – 500 kubikmeter gas i timen, koster omkring ti millioner kroner, hvortil kommer driftsudgifter på 0,80 – 1,80 kroner per kubikmeter gas.

Ulempen ved at lade biogassen sætte standarden er, at installationerne i de enkelte husstande skal tilpasses den lavere gaskvalitet. Det gælder altså om at finde et område, hvor installationerne alligevel er ved at være slidt ned eller satse på et helt nyt boligområde med lavenergihuse, hvor biogassen kan give et fornuftigt supplement til energiforsyningen.

Yderligere information om biogasindustrien kan fås ved henvendelse til:
Ove Folmer Jensen
Energi- & Miljøkonsulent
DS-sekretariat

Driftsleder Erik Lundsgaard på Hashøj Kraftvarmeværk, hvor man i dag bruger en blanding af biogas og naturgas.
I 2007 gennemførte DONG Energy og MAN med flere et demonstrationsprojekt i København med en naturgasdrevet bybus. Bussen var lånt i Sverige der i dag køre på en blandings gas af opgraderet biogas og naturgas.
 
 
Søg artikler: