Uddannelse er alfa omega
I takt med øget globalisering og teknologisk udvikling efterspørger virksomhederne i højere grad velkvalificeret arbejdskraft.
Derfor er det af væsentlig betydning, at erhvervsuddannelserne i fremtiden tiltrækker og fastholder en større del af de unge, som forlader folkeskolen. Erhvervsuddannelserne skal være attraktive for elever med både stærke og svage forudsætninger.
Regeringens mål er, at mindst 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. I dag starter over 95 % af en ungdomsårgang på en ungdomsuddannelse, men kun 80 % gennemfører den.
Vi arbejder for:
- At styrke grundlæggende fag som dansk, matematik og sprog, så eleverne bliver bedre rustet til at gennemføre en teknisk erhvervsuddannelse
- Et øget samarbejde mellem virksomheder og grunskoler f.eks. gennem virksomhedsbesøg og virksomhedspraktik for både elever og lærere
- At vejlederne kender til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder inden for smede-, vvs- og industriområdet
- At de unge møder ?faget? fra starten i deres erhvervsuddannelse
- At det igen skal være attraktivt at tage en uddannelse som f.eks. smed eller industritekniker
Fremtidens erhvervsuddannelser
Virksomhedernes krav til medarbejderne skærpes på både på det almene, faglige og personlige plan. Derfor er det vigtigt, at struktur og indhold i erhvervsuddannelserne løbende udvikles og justeres efter de reelle behov, så elevernes kvalifikationer matcher virksomhedernes krav.
Frafaldet i erhvervsuddannelserne skal mindskes. De unge skal have de nødvendige kvalifikationer med fra grundskolen, produktionsskoler og erhvervsskoler skal samarbejde tættere, og der skal være mulighed for at indgå traineeaftaler mv. Samtidig er det nødvendigt med en modernisering af grundforløbet i erhvervsuddannelserne, så der differentieres på niveau allerede fra første dag.
Vi arbejder for:
- At uddannelserne styrkes med kompetencer som innovation, iværksætteri, internationalisering, fremmedsprog og kulturforståelse
- At erhvervsuddannelserne løbende udvikles og justeres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter
- At vekseluddannelsesprincippet bevares som et bærende element i erhvervsuddannelserne
- Større fleksibilitet med hensyn til merit, varighed af skoleophold og læretidens længde
- En øget modulisering af uddannelserne, så de stærke elever kan udfordres, og de svagere løftes
- At der etableres særlige studenterveje med kombinationer mellem gymnasiale uddannelser og EUD, og at der bliver mulighed for at opnå kompetencer på videregående niveau
- At undervisningsniveauet differentieres i forhold til den enkelte elevs evner på både de almene og de tekniske fag
- At taxametersystemet ændres, så det fremover bliver mere målstyret end tidsstyret, f.eks. så hele eller dele af taxameteret udbetales til skolen, når eleven har nået det nødvendige kompetenceniveau i stedet for for som i dag efter et bestemt antal uger
Øget kvalitet
Erhvervsuddannelserne spiller en afgørende rolle, når vores unge skal have de nødvendige erhvervsrettede kompetencer inden for nye teknologier og traditionelle håndværk. Kvaliteten skal være i top både i erhvervsuddannelserne og i praktikvirksomhederne. Det er nødvendigt med en tættere dialog og et tættere samarbejde mellem erhvervsskole, virksomhed og lærling, så undervisningen og lærerkvalifikationerne på erhvervsskolerne bliver udviklet i samarbejde med brugerne.
Vi arbejder for:
- En tættere dialog mellem erhvervsskole, virksomhed og lærling
- En mere systematisk uddannelse af faglærerne på erhvervsskolerne f.eks. ved udvekslingsordninger med lokale virksomheder
- At de lokale uddannelsesudvalg på erhvervsskolerne bruges mere aktivt bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af lokale uddannelsesplaner og med værkstedsindretning på skolen
- At elevplaner bruges mere systematisk og aktivt både under skoleophold og praktikophold
- En øget differentieret og helhedsorienteret undervisning
- At det ugentlige lektionsantal er på 37 timer, og at lærerfrie timer ikke forekommer
- At den enkelte elev bedømmes på baggrund af målbare og gennemsigtige kriterier. Ved aflæggelse af svendeprøve skal der altid være en individuel bedømmelse af det faglige niveau
- At begrebet skuemester fastholdes som et bærende element i bedømmelsen, og at de uddannes efter behov
- At der udarbejdes en national kvalifikationsnøgle, som er sammenlignelig med tilsvarende udenlandske
Virksomhederne tager ansvar
I de senere år har antallet af indgåede uddannelsesaftaler inden for erhvervsuddannelserne været stigende, og især mindre og mellemstore virksomheder er gode til at ansætte lærlinge.
I den forbindelse er det vigtigt, at det for virksomhederne ikke bliver for kompliceret eller omkostningstungt at ansætte og uddanne lærlinge ? der er behov for fleksibilitet i oplæringen, og det skal praktikmålene i erhvervsuddannelserne tage højde for.
Det er til gengæld de store virksomheder, som oftest anvender tilbuddene om efteruddannelse som f.eks. AMU-uddannelser, og derfor bør vejledningsindsatsen over for de mindre virksomheder styrkes. Generelt efterspørger virksomhederne større fleksibilitet i AMU-uddannelserne f.eks. mulighed for en samlet pakkeløsning bestående af AMU-kurser og leverandørkurser.
Vi arbejder for:
- En yderligere kvalitetssikring af praktikdelen af erhvervsuddannelserne, bl.a. gennem udvikling af værktøjer og frivillige kurser for oplærere
- At der indføres reelt frit skolevalg uden meromkostning for praktikvirksomheden
- At de virksomheder, som påtager sig et uddannelsesansvar, også får økonomisk gevinst f.eks. ved praktikpladstilskud fra AER-ordningen
- At fjerne administrative og praktiske barrierer for at uddanne lærlinge
- At det offentlige fortsat finansierer hovedparten af AMU-systemet, og at deltagerbetalingen ikke bliver for høj
- At AMU-uddannelserne bliver mere fleksible med hensyn til indhold, niveau og afviklingsform
Vedtaget i Uddannelsesudvalget, maj 2010