AB92
AB92 (Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed) er udarbejdet i fællesskab mellem en række af byggeriets parter, herunder både entreprenørside og bygherreside.
Regelsættet omhandler ikke kun tvisters afklaring men giver også retningslinjer ved mange typiske procedurer i forbindelse med byggeris udførelse.
AB Forbruger fra 1. januar 2010
Hvis du leverer byggearbejder til forbrugere og indtil videre har brugt AB92 som standardbetingelser, kan du fra 1. januar 2010 i stedet bruge en særlig forbrugerkontrakt kaldet ”AB Forbruger” - Almindelige Betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere.
AB Forbruger er udsendt af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Der er tale om en tilpasset AB92 til forbrugeraftaler på over kr. 3.000,- inkl. moms.
AB Forbruger er en frivillig standardkontrakt/betingelser, som parterne kan aftale at bruge.
Du kan stadig bruge AB92 eller andre betingelser over for forbrugeren – eller helt undlade brugen af standardbetingelser. Ved mindre byggearbejder vil det efter DS Håndværk & Industris opfattelse oftest være uproportionalt at bruge AB Forbruger af hensyn til omfanget. AB Forbruger vil dog være en god hjælp for begge parter ved større opgaver, da den afklarer væsentlige punkter mellem parterne eks. acontobetaling, sikkerhedsstillelse og forsikringsdækningen.