Hjem
 
 
Ændringer i HK-overenskomsten 2012

Her er hovedpunkterne og de vigtigste ændringer i overenskomsten med HK/Privat:

  • På uddannelsesområdet er der indført en ret til akkumulering af frihed til selvvalgt uddannelse, hvorefter en medarbejder kan opspare retten til 2 ugers uddannelse over 3 år til afholdelse i år 3 med op til 6 uger. Det er stadig sådan, at kursusafholdelsen skal tilpasses virksomhedens drift, og perioden kan også ”bides over”. Reglen træder i kraft 1. januar 2013.
  • Virksomheder med over 100 ansatte kan etablere egen kompetenceudviklingsfond efter nærmere retningslinjer.
  • Der er indført mulighed for at opnå støtte til uddannelse, både rettet mod virksomhedens drift og alment kvalificerende, når de timelønnede er på arbejdsfordeling. Ordningen kræver lokalaftale og træder i kraft fra 1. oktober 2012.  
  • Der kan indgås aftale om funktionsløn med den enkelte medarbejder, hvorefter lønnen også omfatter betaling for overarbejde. Aftalen kan indgås efter 6 måneders ansættelse og skal genforhandles hvert år.
  • Afspadsering kan nu afvikles inden for en periode på 4 måneder mod tidligere 2 måneder.
  • Seniorordninger eller mulighed herfor. Ordningen indebærer en mulighed for, at virksomheden og den ansatte drøfter den enkeltes behov og muligheden for at få det tilpasset til virksomhedens drift. Den ansatte kan anvende egne pensions- og fritvalgskontomidler til kompensation for en reduceret indtægt under seniorordningen, som i øvrigt kan iværksættes 5 år før folkepensionsalderen. Der kræves en tillidsrepræsentant og i mangel af en sådan, at den lokale forbundsafdeling godkender seniorordningen. Reglen træder i kraft pr. 1. oktober 2012.  
  • Ved lokalaftaler om udvidet arbejdstid uden tillægsbetaling er der nu mulighed for, at den ansatte kan anvende pensionsmidler, fritvalgskontomidler og feriegodtgørelse, som et supplement til lønnen. Ordningen kan indgås fra 1. oktober 2012.
  • Lokalaftaler eller kutymer om såkaldt småfryns, så som morgenbrøds- og frugtordning, kan opsiges med løbende måned + 3 måneder uden fagretlig behandling. Reglen træder i kraft pr. 1. marts 2012.  
  • Forældreorlovsreglerne blev ændret med en større fleksibilitet for parterne. Det er nu muligt at afholde de op til 11 ugers forældreorlov på andre tidspunkter end det hidtil fastsatte 15. – 21. uge efter fødslen, blot det varsles mindst 3 uger før, og virksomheden kan opnå refusion fra Barsel.dk. Betalingen blev forhøjet med 5 kr. til 140 kr. i timen, hvilket beløb + feriepenge virksomheden vil kunne opnå refusion af fra kommunen og Barsel.dk. reglen træder i kraft 1. juli 2012.  
  • Det vil for ferieåret 1. maj 2012 og frem være tilstrækkeligt for udbetaling af feriepenge til en tidligere medarbejder, at denne selv underskriver feriekortet. Bortset fra personer, der modtager ydelser fra A-kasse eller kommunen, skal den nuværende arbejdsgiver ikke længere bekræfte ferieafholdelsen på feriekortet, for at den tidligere arbejdsgiver kan udbetale feriepengene.  
  • Der vil være mulighed for at udveksle dokumenter, så som lønsedler, feriekort, elektronisk via e-mail eller e-post, med 3 måneders forudgående varsel, med mindre medarbejderen ikke benytter sig af de elektroniske postløsninger. Reglen får virkning fra 1. marts 2012.
  • Aldersancienniteten for pension er nedsat fra 20 til 18 år med virkning fra 1. maj 2012.  
  • Der opkræves 5 øre pr. årlig præsteret arbejdstime, hvilket beløb fordeles med 60 % til forbundene og 40 % til DS Håndværk & Industri til aktiviteter til fremme af Den Danske Model.  
  • Opkrævningen til tillidsrepræsentanters kursus m.v. på 10 øre pr. årlig præsteret arbejdstime suspenderes i overenskomstperioden. Virksomhederne fritages ligeledes for betaling af tillidsrepræsentanters løntabsgodtgørelse ved kursusdeltagelse på 2 x 2 dage på tillidsrepræsentanter.
  • Mindstelønnen stiger med 1,35 kr. pr. time hvert overenskomstår.  
  • Genetillæg for arbejde på forskudt tid, overarbejde forhøjes med 1,4 % pr. 1. marts 2012 og 1. marts 2013.  
  • Elevsatserne stiger med gennemsnitligt 2,25 % hvert af overenskomstårene.
  • Pensionssatserne, bortset fra under barselsorlov, er uændrede i overenskomstperioden. • Fritvalgskontoprocenten er uændret.

 

   
Skriv til os