Hjem
 
 
Maskinsikkerhed

Direktiv om sikkerhed for maskiner

Lovgivningen på området er Maskindirektivet, 2006/42.

EU kommissionens direktiv om sikkerhed for maskiner er implementeret i dansk lovgivning via bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008. Direktivet handler om indretning af tekniske hjælpemidler, og gælder blandet andet for fremstilling af maskiner, ændringer på maskiner og sammenbygning af maskiner.
Tekniske hjælpemidler kan blandt andet være maskiner, beholdere, apparater eller andre ting, der har part i forarbejdningen af et produkt. 

Du kan hente bekendtgørelsen her.


Sikkerhedsdokumentation

Der skal udarbejdes en sikkerhedsdokumentation, der også kaldes et dossier. Desuden skal maskinen CE-mærkes, der skal udarbejdes en brugsvejledning og der skal laves en overensstemmelseserklæring. Du kan læse mere om overensstemmelseserklæringer nedenfor.


Risikovurdering - Dossier 2006/42

I ovennævnte bekendtgørelse, bilag V "EF-overensstemmelseserklæring, teknisk dokumentation stilles der blandt andet krav om en liste over de væsentligste krav i bekendtgørelsen. Du kan se listen her.

  • Hvis du er logget ind kan du se foreslag til denne liste her. Låst side


ATEX - direktiverne

ATEX-direktiverne er en række EU regler for maskiner i eksplosionsfarligt miljø. ATEX er en forkortelse for 'ATmosphere EXplosives'. Reglerne blev gjort obligatoriske i 2003, og de handler om både elektrisk og ikke-elektrisk materiel. Desuden handler de om arbejdets udførelse. 

Du kan læse mere om reglerne her.


Andre direktiver

Hvis en maskine er forsynet med elektricitet, skal den overholde EMC direktivet. Det betyder, at maskinen skal kunne fungere uden at give elektromagnetiske forstyrrelser. Hvis spændingen er over 50 V, skal den tillige overholde lavspændingsdirektivet. Når en maskine er CE-mærket, så overholder den reglerne.

Der findes 19 andre produktdirektiver, der kan have betydning, eller som er krav i forhold til et bestemt produkt. Et andet vigtigt direktiv er trykdirektivet. 

Du kan finde direktiverne her.

Vi gør opmærksom på, at alle direktiverne er indført i dansk lovgivning via bekendtgørelser under forskellige ministerier eller styrelser. Det kan være vanskeligt at gennemskue de mange direktiver, så du kan kontakte industrikonsulent Jens Krogsgaard for information om bestemte direktiver.


Harmoniserede standarder

Hvis en virksomhed fremstiller det, som i almindelig tale kaldes farlige maskiner, skal maskinen typeafprøves, hvis der ikke er anvendt en harmoniseret standard. En harmoniseret standard kaldes også en EN standard.

En EN-standard er udarbejdet efter mandat fra EU-kommisionen, og den har samme tekst i alle EU-lande.
Der er udarbejdet standarder for mange specifikke maskiner, samt en lang række standarder omkring generelle ting på/ved maskiner.

Dansk Standards hjemmeside kan du både søge på standardnummer og tekst.

Du kan kontakte industrikonsulent Jens Krogsgaard for yderligere information. 

Overensstemmelseserklæring

En overensstemmelseserklæring skal udformes på brugerlandets sprog.

Låst side Du skal være logget ind for at se overensstemmelseserklæringer udformet på alle officielle EU-sprog.

Inkorporeringserklæring

Hvis din virksomhed får leveret en "ufærdig" maskine, der også kaldes en delmaskine, skal der også leveres en inkorporeringserklæring.

Låst side Du skal være logget ind for at se inkorporeringserklæringerne.

 

Øvrige erklæringer

Kontakt industrikonsulent Jens Krogsgaard for information om de øvrige direktiver og erklæringer.

Kontraktlige formuleringer

For at gøre det nemmere at lave en kontrakt, der dækker aftalte leverancer mellem danske virksomheder, har vi samlet en række formuleringer du kan bruge. Du finder dem her Låst side

   
Skriv til os