Fabrikanter af fødevaremaskiner/rørledninger o.a. samt underleverandører til disse skal opfylde krav fra 1. januar om registrering og sporbarhed.
Det er 'Autorisationsbekendtgørelsen' nr. 149 af 25/02/2009, der er gældende lovgivning, og den henviser bl.a. til EU-forordning 1935/2004.
Inden registrering skal fabrikanten have indført et styringssystem med et egenkontrolprogram, der håndterer dokumentation og sporbarhed. Efterfølgende vil fødevareregionen foretage kontrolbesøg på virksomheden.
Hvem skal lade sig registrere
- Virksomheder der fremstiller maskiner, der kommer i kontakt med fødevarer
- Underleverandører der indkøber dele/plader, der kommer i kontakt med fødevarer i den færdige maskine
- Virksomheder der arbejder på bl.a. mejerier med opsætning af nye rør/systemer
Smede og andre, der kun foretaget reparationer af systemer o.a. skal ikke registreres, da det er fødevarevirksomhedens ansvar.
Registrering skal foretages inden 1. januar 2010.
Dette kan ske elektronisk på virk.dk eller håndskrevet - klik her.
Styring
Nedenstående er et bud på et styresystem til at sikre sporbarhed i virksomheden. Hent dokumenterne, tilret til virksomheden og gem dem på din egen computer:
- Dokumenterne er kun synlige når du er logget ind på siden

Systemet er ikke 'godkendt' af fødevarestyrelsen, så du kan risikere, at de vil stille yderligere krav.
Ovennævnte dokumenter er hentet fra 'Maskinfabrik A/S', som findes andetsteds på hjemmesiden. Dokumenterne er nummereret efter denne - yderligere dokumenter kan hentes her
.
De omtalte regler ikke er nye, idet det har været lovpligtigt at have sporbarhed siden 2006.
Du er velkommen til at kontakte industrikonsulent Jens Krogsgaard, hvis du har brug for yderligere information.