"Jeg deltager i DS Håndværk & Industris salgsnetværk. Jeg er relativt nyansat, og da området er nyt for mig, har jeg her en unik mulighed for at få genopfrisket min viden om salg samt på en nem måde få skabt et netværk i branchen.
Vi deltagere i salgsnetværket er meget forskellige – der er virksomhedsejere, teknikere og mig, der har en merkantil baggrund. Sammen supplerer vi hinanden rigtigt godt.
Underviseren er meget kompetent - han er en ren guldgrube af viden, og det er tydeligt, at han har samlet branche erfaring gennem de sidste mange år."