DS Håndværk & Industri støtter aktivt op omkring Hub North, som er et netværk med målrettet profilering indenfor vindenergi. Aktørerne er virksomheder, der producerer til vindmølleindustrien, direkte eller som underleverandører til større producenter. Aalborg Havn, Region Nordjylland, Aalborg Universitet, Dansk Industri i Nordjylland, Invest in Denmark og Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling udgør netværkets bagland.
Det nordlige Danmark har 80 aktive virksomheder indenfor vindmølleindustrien, verdens største vingefabrik, testcenter og rigeligt med arealer. Det gør landsdelen til landets mest oplagte klynge af virksomheder og forskningscentre med vindenergi som omdrejningspunkt. Virksomhederne i netværket samarbejder ved at kende og udnytte hinandens kompetencer og som geografisk industriklynge samarbejdes der også på tværs af landsdelene.
Kontakt Steen Hoeck Klausen på 6617 3333 for yderligere information.
Læs nærmere på http://www.hubnorth.dk