Hjem
 
 
DS Håndværk & Industri går ind på el-området


Jani Lykke Methmann

Ved den nyligt overstående generalforsamling i DS Håndværk & Industri var der 100 pct. opbakning til, at el fremover indgår som et fagområder i foreningen, så også autoriserede el-installatører kan optages som medlemmer.

"El er efterhånden en mere og mere integreret del i arbejdet på både vvs-området og inden for industrien. Det er helt tydeligt, at der er sket en brancheglidning i de seneste år, og det er derfor nødvendigt for os at have den elfaglige kompetence i foreningen", siger direktør Jani Lykke Methmann fra DS Håndværk & Industri.

DS Håndværk & Industri har allerede på nuværende tidspunkt på det overenskomstmæssige område en tiltrædelsesaftale med Dansk Elforbund, som også dækker autorisationskrævende elinstallationsarbejde. "Og det er jo et udtryk for, at behovet har været til stede gennem flere år for vores eksisterende medlemsvirksomheder", siger Jani Lykke Methmann.

   
Skriv til os