Ved DM i Skills kom 3 deltagere fra DS Håndværk & Industri-virksomheder hjem med et danmarksmesterskab:
- Henrik Birch fik prisen som Danmarks bedste klejnsmedelærling. Henrik er i lære som klejnsmed hos Houe Smede- og Maskinforretning i Lemvig.
- Caspar Christiansen fik prisen som Danmarks bedste vvs-lærling. Caspar er i lære som Vvs- og energispecialist hos Jerslev VVS i Jerslev ved Brønderslev.
- Morten Bork Kjeldsen prisen som danmarksmester i arbejdsmiljø. Morten er i lære som Vvs- og energispecialist hos VVS Søberg i Hammelev ved Vojens.
Det er første gang, at der afholdes danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser. Danmarksmestrene har ud over at vinde danmarksmesterskabet kvalificeret sig til WorldSkills, der afholdes i London senere i år.
Formand for DS Håndværk & Industri Jim Stjerne Hansen ønsker vinderne et stort tillykke med danmarksmesterskabet:
"Det er rigtigt positivt, at se de unge mænd, der er stolt af deres uddannelser og tager det så seriøst, præstere på så højt et fagligt niveau."
?Jeg er særlig glad for prisen som danmarksmester i arbejdsmiljø ? det handler jo om vores og vores medarbejderes sikkerhed. Og jeg håber, at denne pris kan være med til at sætte fokus på emnet især over for de unge, som er lidt svære at nå med traditionelle metoder som regler og påbud."
"Danmarksmesterskaberne kan være med til at få flere unge mennesker til at søge erhvervsuddannelserne ? det får uddannelserne på landkortet og viser, at der er dynamik og udvikling."
"Jeg er stolt af vores lærlinge. Det viser, at der er en fremtid for de små og mellemstore virksomheder i metalbranchen."